Jeg sidder klar. CV, stillingsopslag og organisationsdiagrammet ligger i en pæn bunke på bordet. Koldt vand i karaflen og kaffe inkl. varmt mælkeskum står klar til jobinterview. Ved det første møde med en ansøger – i rekrutteringsjargon en kandidat – fortæller jeg om jobbet og virksomheden, og kandidaten præsenterer sig selv. Mødet afrundes med en beskrivelse af det videre forløb og et håndtryk. Sådan er det for det meste.
Bevidst manipulation af CV’et
Men på det seneste har jeg måttet gøre kort proces. For hvis jeg opdager, at CV’et ikke er korrekt – læs bevidst manipuleret – så tager mødet en kedelig drejning. Her er et glimt fra en sådan samtale, hvor der bevidst er snydt på vægtskålen. Lad os kalde ansøgeren Peter. Peter er civilingeniør inden for et relevant felt i forhold til stillingen og indkaldt til en første samtale. Ifølge CV’et har han været ansat i samme virksomhed siden 2009 og er det fortsat.
En træls samtale
Undervejs får jeg mistanke og spørger direkte: Er du fortsat ansat i virksomheden?
Peter svarer: Ja.
Jeg spørger: Er du på fuldtid?
Peter svarer: Nej, på deltid.
Jeg spørger: Hvor mange timer? (underforstået om ugen)
Peter svarer: Jeg er er der 80-100 timer.
Jeg svarer: Det kan man ikke være om ugen.
Peter svarer: Nej, det er om året.
Jeg spørger: Hvor længe har du været der på de vilkår som konsulent, formoder jeg?
Peter svarer: Ja, jeg har været der som konsulent i 4 år.
Sådan en samtale tager hurtigt en meget kedelig drejning efter denne slags udvekslinger. For når jeg ikke kan stole på Peters seneste ansættelse, hvad kan jeg så have tillid til i CV’et?
Trykprøvning af CV’er
Det, der står i et CV skal kunne trykprøves. Alt. Ansættelserne. Uddannelserne. Bopæl. Selvfølgelig gerne præsenteret på så attraktiv en måde som muligt.
Jeg bliver forbløffet. Eksemplet med Peter er indlysende forkert. Det er heller ikke i orden at angive, at man har en kandidatgrad, hvis man har en bachelorgrad, fordi man aldrig fik afleveret sit speciale. Ej heller, at man skriver København som sin bopæl, når man rent faktisk bor mere end et par timers kørsel herfra og kun har en dækadresse i byen. Peter kunne jo skrive, at han arbejdede som konsulent i virksomheden efter 6 år som fuldtidsansat. Det kan være helt uproblematisk at have en bachelorgrad og så tilføje, at man har alle kandidatfagene, men fik aldrig afleveret specialet. Intet problem nødvendigvis at være bosæt i Ikast, Italien eller Indien og være parat til at flytte til sin fætter i København, men så skriv det.
Røde ører
Ved en kort proces får man ikke hugget hovedet af. Til gengæld går man forhåbentlig herfra med røde ører og en lang næse efter en belæring om, at en rekrutteringsproces handler om gensidig tillid. Vi skal kunne stole på hinanden – det jeg fortæller om jobbet skal være sandt, ligesom det jeg får fra ansøgeren skal være troværdigt. Hvis jeg opdager snyd og humbug, ryger kaffen hurtigt i vasken. Håndtrykket får de stadig til farvel og et ”God vind fremover!”
Nogle gør ansøgere en bjørnetjeneste
Det, der dog forbløffer mig allermest er faktisk ikke kandidaternes CV-snyd. Nej, det der virkelig forundrer mig er, at de fortæller, at de er blevet rådet til disse fiffige CV-træk af deres A-kasse, Jobcenter eller jobcoach! Der er åbenbart andre, der også burde have røde ører. Det er ganske enkelt at gøre kandidaterne en bjørnetjeneste i ordets oprindelige betydning.
Lover en ny klumme
Mit mobilnummer er: 5122 1979. Jeg giver gerne et godt råd eller to til, hvordan man kan holde sig inden for rammerne og opretholde den gensidige tillid – og tilmed få forbedret sine muligheder for at komme til en samtale, også når man ikke har noget arbejde, ikke fik gennemført uddannelsens slutfase eller ikke bor i hovedstaden! Til slut, jeg håber, jeg en dag kommer til at indkalde en af disse CV-snydere til en samtale på et ærligt grundlag – og hvis han eller hun så får jobbet, lover jeg at skrive en ny klumme:).